Har du ikke læst del 1, så hop over og læs det først?
Hvad var det så for et håb forude vi kunne se frem til?
Det var umuligt og se. Alt ændrede sig efter den konkurs. Det hele var kaotisk og ærligt, så kunne jeg Signe, ikke se noget som helst lys for enden af den tunnel. Vi måtte hurtigt finde et andet sted og bo, for vi kunne ikke blive på hotellet.
Som nogle af jer, måske har læst i de tidligere indlæg, så fandt vi heldigvis hurtigt en lejlighed her i Alpe d'huez, som var rigeligt stor og vi så frem imod at kunne huse familie og venner, da der var så mange værelser. Det skete aldrig. For så ramte corona bølgen igen rigtig hårdt over jul/nytår i både Danmark og Frankrig igen, så alt blev rødt og ingen turde rejse ned og besøge os. Det har været nogle ekstremt lange måneder, for det havde vi i La Rosiere med gæster, et stort team af unge mennesker og en levende by - det har vi intet haft af i denne vinter.
En dag i februar kom der et uventet opkald. Et opkald der ændrede ALT lige pludselig. Nu kunne vi pludselig se, at der måske alligevel var lys forude.
Det indvolverede nemlig hotellet og noget der var meget tæt på "normalt" når alt ellers kan blive normalt igen.
Hvornår bliver det? Det er der ingen der ved.
Nu skal der vises corona pas overalt i DK for at man kan få lov til noget. Det skal man også for at rejse. Det giver mening.
Vi håber, at du vil bruge dit corona-pas, på en rejse så snart verden åbner igen. Og så snart, at vi kan sige "Velkommen til XXX".
Følg med meget snart når vi offentliggør noget "nyt", spændende og stort!
