Så gik der en uge. En skoleuge i Frankrig. Som er en helt ny verden for os. For det første - SKOLE? Ja, Noah er faktisk kun 3 år og 3 mdr, men i Frankrig starter man altså i skole som 3 årig. Det er en kæmpe forandring. Ikke nok, at det er en skole, men også indtryk med nye voksne og børn. Der alle taler forskellige sprog. International skole vil jeg ikke kalde det, men med både franskmænd, englændere og nu også en dansker iblandt så er klassen da ved, at være rimelig internationalt præsenteret. Undervisningen foregår dog på fransk.

Så længe leve youtube og netflix der har kørt på både engelsk og fransk, siden vi tog beslutningen, om at prøve et liv i alperne for 1,5 år siden 😉

Nå, men tilbage til hvor vi kom fra. Hvordan er skoleugen gået?

Første dag var rent drømmescenarie. Noah var så spændt, glad og energisk for at komme afsted. Han kunne slet ikke vente og vågnede kl. 6 om morgenen hvor han sagde "Moar, mig skal i skole nuuuu". Det var jo en fornøjelse i sig selv.

Vi ankom til skolen 8.25, med mundbind på og ventede udenfor. Kirkeklokkerne på den modsatte side af skolen, ringede præcis 8.30 og i samme øjeblik åbnede døren ind til skolen.

Vi gik ind, alt var som det skulle være, de vidste vi kom, men havde dog ikke fået lavet en garderobeplads til Noah endnu. Det kom, og vi fik en fin plads.

Madame Laurence, som er Noahs lærer, bød os pænt velkommen og viste os ind i "klasse lokalet", som er delt op i tre. Et lokale til undervisning, fordybelse, læsning mm. Et lokale til leg og afslapning og til sidst et "lokale" som er deres helt eget toilet/badeværelse. Meget fornemt inddelt og særligt i disse tider, så der er god plads til alle børnene, så de ikke mikses med de andre klasser når man skal på toilettet....

Da klokken blev 8.40, ringede skoleklokken, hvilket betød vi skulle sige farvel og god dag, for så startede dagen. Det gik faktisk rigtig fint.

Jacob og jeg gik hjem igen, med en enorm spændt følelse i maven, nervøs, men også glad. Det var jo helt vidunderligt hvor nemt det var gået til den første morgen...

I den franske skole, er dagen inddelt i to.
Formiddagsundervisning fra 8.40-11.40 og eftermiddag fra 13.40-16.40. Hvis vi vil, kan vi også vælge, at han er der til frokost, hvor de så spiser samlet i kantinen og leger/holder frikvarter i hele TO timer. Det er jo fantastisk! Vi kan også vælge, at hente Noah 11.40, tage ham med hjem og afleverer ham igen 13.40 eller kun give ham formiddagen og så have eftermiddagen hjemme. Det er en fornøjelse med så stor en frihed i det.

Mandag blev en formiddags dag, så vi hentede ham 11.40. Han var ked af det. Havde grædt den sidste halve tid. Noah sagde selv, at det var fordi de andre ikke ville lege med ham, da de var udenfor. AV. Det gjorde ondt i mit mor hjerte. To minutter efter, sagde han dog "mig okay igen mor". Så var alt ligesom fint og vi kunne nyde resten af dagen sammen, hvor Noah stolt fortalte om første skoledag. (Dem af jer der følger med på Instagram, så måske Noahs lille video i mandags hvor han fortalte hvordan det gik).

Tirsdag morgen var slem... Noah ville IKKE i skole. Det hele var vendt på hovedet og var super trist. Vi fik dog afleveret ham og det gik også nogenlunde. Men efter 2 timer, blev jeg ringet op. Noah havde grædt den sidste tid, så jeg blev nødt til, at hente skinke. Av av av.. Det var ikke sjovt. Heldigvis bor vi kun 100m. væk fra skolen, så jeg kunne lynhurtigt løbe op og hente skinke. (Ja op, for det går virkelig op ad bakke!!!) Da jeg kommer op til ham, ser han trist ud, men græder ikke. (Typisk...)
Jeg siger pænt "a demain" (vi ses i morgen), hvorefter Madame Laurence fortæller, at skolen holder lukket om onsdagen! HVAD! Jamen okay så... Hernede går man så kun i skole 4 dage om ugen. Sikke dog en luksus!

Resten af tirsdagen blev brugt på hygge og leg hjemme, samt en tur på legeplads. Noah sagde selv, at han bare skulle holde en fri dag ... Ja, den er god med dig du. Sådan fungerer det ikke 😉

Så onsdag gav sig selv. FRI!

Torsdag Morgenen var en kamp. Noah var helt ulykkelig, da vi afleverede ham og det gjorde bare rigtig ondt på os begge to. En af de andre lærere tog Noah grædende og sagde vi bare skulle gå. Så det gjorde vi. Jeg var noget nervøs over, hvordan det gik. Kiggede konstant på min telefon om de nu havde ringet fra skolen. Ca. kl. 10.30 sidder jeg på vores terrasse, og kan høre en masse børn lege udenfor oppe ved skolen. Jeg bliver nervøs, da jeg hører nogle børn græde. Så jeg spørger Jacob, om han ikke lige vil snige sig op og se om det er Noah der græder.
Det var det heldigvis ikke ... Noah var så glad og cyklede rundt på en scooter i skolegården. Jubiii, tænkte jeg bare!
Da vi kom og hentede ham 11.40, var han så glad og havde haft en god dag, som han selv sagde. Det var jo skønt! Vi valgte derfor, at prøve eftermiddagen også.

Kl. 13.40 gik Jacob op med skinke, han var endnu engang ulykkelig. Men vi havde bestemt os for, at han skulle prøve eftermiddagen, så Jacob afleverede ham med hans bamse og fik lagt ham på en madras i soverummet. Jacob fortalte Madame Laurence, at Noah faktisk havde en sut, der måske ville hjælpe. Det var en god idé synes hun.

Det skal hertil siges, at aftalen med Noah og hans sut, hele tiden har været, at Julemanden skulle have sutterne den 24. december. Men i søndags, dagen før Noah starter i skole, tager vi faktisk sutten fra ham. Efter en lang køretur ned til Frankrig, frostgrader og alt for meget savl, havde Noah fået nogle slemme sår rundt om munden. Derfor tog vi den. Egentlig for at holde en pause, men da han pludselig ikke spurgte efter den mere, tænkte vi, det var en god idé og prøve. Det viste sig jo så, at det måske var lidt dumt, når der var SÅ mange nye forandringer i den lille mands liv ...

Jakob gik hjem for at hente sutten, afleverede den ved hoveddøren til en af lærerne og gik så hjem igen. Da jeg hentede Noah 16.40, havde han sin sut i munden. Lærerne fortalte, at Noah var faldet i søvn med det samme Jacob var gået, men var vågnet en halv time senere grædende og havde vækket alle de andre børn. Ups... Han fik så sin sut og resten af dagen var gået strålende. Noah viste mig stolt, hvad han havde lavet. Det var jo en sand fornøjelse. Så skidt pyt med, at sutten måtte tages i brug. Så længe han er i en stor tilvænningsproces, er det helt ok.

Fredag morgen gik Noah og jeg, hånd i hånd til skolen. Han var glad, stolt og gik med hans skoletaske, men sekundet vi stod foran hoveddøren blev han ked af det. Jeg talte det væk fra ham og viste ham, den nye kasse vi havde pakket med flere af hans ting hjemmefra, som børnene gerne må have stående i garderoben. Så kan de gå ud og kigge i den, hvis de bliver kede af det. Det hjalp.

Klokken ringede, vi gik ind. Kassen kom på plads, skoene af, jakken af, huen af, på med sutsko og en glad Noah ... lige indtil jeg sagde farvel. Det blev med lidt tårer, men med sutten i munden og bamsen i hånden, blev der vinket rigtig pænt og både sagt, "bye bye" og "au revoir". Fantastisk!

Det var jo en skøn afslutning på første skoleuge, som sluttede kl. 11.40 hvor Noah blev hentet af farmand og var så glad. I dag havde han nemlig leget med nogle af de andre børn, uden problemer, fortalte Madame Laurence! Sikke en uge vi har haft. Læringsrig på mange måder og en masse op og ned ture.

Tak fordi du læste med!