Det var den skisæson… Udsigten til, at lifterne skulle åbne op for lokale eller for franske turister i februar ferierne (vinter ferie landet over i Frankrig), er lukket. Lifterne åbner ikke. Det blev i onsdags meldt ud, da den franske turistminister talte ved en video konference.

Så hvis du havde en forhåbning om, at smutte ind i din bil og kører til Frankrig ned til et fint lille hotel eller en lejet lejlighed, så skal du altså lige huske at have den gode kondition med i bagagen, hvis du gerne vil stå på ski. For nu er der kun én vej op og det er, at gå. Og det er sku hårdt! Det har vi nu gjort siden december måned, hvor sneen begyndte og dale ned. Heldigvis er der masser af sne, solen skinner og vi kan holde humøret nogenlunde højt i en tid, hvor hele verden fortsat ser meget mærkelig ud.

Morgen søndag den 24. januar, skulle Østrig komme med en udmelding omkring deres vintersæson, så det er med, at holde tungen lige i munden, hvis der skal være en chance for, at du får en skilift op i denne sæson.

Det er dog kun en uges tid siden, at vores kære gamle chef Kasper Kallesøe, kunne offentliggøre, at den Østrigske del af Skinetworks og deres hoteller, vil fortsætte en drift i de kommende sæsoner. Status på, hvad der skal ske her i Frankrig er fortsat uvis, men vi kan da lidt endnu, krydse alt hvad vi har, for at der kommer en mulighed for at nogle hoteller kan overleve konkursen og kan fortsætte med den ånd vi har lært igennem de sidste mange år for Nortlander, Danski og Skinetworks!

Vi er så nysgerrige på, alle jer der følger med. Hvordan har du rejst på skiferie før? Har corona ændret på, hvordan du vil rejse på ski i fremtiden? Du kan komme med en kommentar herunder, så bliver vi rigtig glade.

Hvad fremtiden bringer for os, er endnu uvist og vi tager én dag af gangen…

DK