SØG UOPFORDRET SOM HOTELPERSONALE TIL YOUR ALP 

Er du klar på en oplevelse ud over det sædvanlige? En arbejdsplads med højt til loftet, masser af skitid og fede oplevelser?

Så er du måske den vi søger til vores hyggelige hoteller og chalet i Alpe d’Huez, Frankrig.

På vores tre lokationer har vi i alt 117 sengepladser og vinteren igennem er vi stort set fuldt booket på begge hoteller, hvor der er tilknyttet halvpension til alle gæsterne.
Som Hotelpersonale hos os, vil det være din fornemmeste opgave at give vores gæster den bedste service under hele deres ophold.

Dit arbejde hos Your Alp som Hotelpersonale
Dit arbejde vil bestå af at servicere gæsterne på hotellerne og i restauranten, både morgen, eftermiddag og aften, samt at gøre rent og rydde op på hotellerne. Du skal ligeledes stå bag baren og skabe en god stemning for både børn og voksne. Foruden Hotel le Refuge og Hotel le Chamois, vil du også have vagter på vores Chalet le Vieux Murs der ligger blot 50 m. fra hotellet.
Vigtigst af alt er gæsterne og den service, du giver dem?–?derfor skal du være smilende og motiveret for, at give gæsterne en fantastisk ferie. Som hotelpersonale skal du bo og arbejde sammen med primært danske kollegaer, men kan også være andre nationaliteter ansat –?fælles for jer alle er, at I nyder miljøet i Alperne og elsker alpernes mange muligheder for aktiviteter.

Vi tilbyder dig :
Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med hotelmanageren, får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade.
Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team og udfordringer –?alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk vintersæson med en god balance mellem hårdt, men sjovt arbejde og fantastiske oplevelser, samt masser af plads til skiløb.

Vores krav til dig :
Det er vigtigt for os, at alle vores gæster får en uforglemmelig ferie hos os. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du er indstillet på at hjælpe os med at opnå dette mål.

Vi har brug for, at du:?

    • Er serviceminded og har minimum 6 måneders erfaring fra servicebranchen.
    • Er minimum 19 år.
    • Er smilende og udadvendt.
    • Er en teamplayer.
    • Har lyst til at lære nye mennesker at kende.
    • Er indstillet på at knokle igennem når der er brug for det
    • Ikke er bange for at svinge støvsugeren eller gulvmoppen, samt smide sengetøj på op til 60 senge min. én gang om ugen i samarbejde med dine kollegaer.

Tidsperiode:
Vintersæson løber fra midt december til midt april. 

I løbet af vinteren, kan vi stå og mangle personale ret akut, derfor er du altid velkommen til at sende en ansøgning og gerne skrive hvornår du tidligst kan starte fra. Vi oplever ofte at ansætte i løbet af vintersæsonen. 

Sommersæson løber typisk fra slut juni til slut august. Dette kan variere meget. 

 

Kontakt:
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning til os. Vi modtager rigtig stor interesse for dette job og derfor forventer vi, at din ansøgning kommer med følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV med billede
  • Kort introduktionsvideo af dig selv (max 2 minutter)

Ovenstående sendes til job@youralpadventure.com – skriv “Uopfordret Hotelpersonale ansøgning (Sommer eller Vinter)” i emnefeltet.

Vi gør opmærksom på, at hvis din ansøgning ikke sendes med ovenstående, kan vi ikke garanterer din ansøgning bliver taget i betragtning.

Du kan læse mere om os her og ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på mail job@youralpadventure.com 

Logo Your Alp Adventure
Logo Your Alp Adventure
SE